Julemærkehjemmet Liljeborg

Julemærkehjemmet Liljeborg

Julemærkehjemmet Liljeborg har plads til 48 børn i alderen 7-14 år.
Børnene bor på tomandsværelser og er tilknyttet et af vores fire teams- nord, syd, øst, vest.

Julemærkehjemmet Liljeborg åbnede i januar 2018 og er det nyeste af de i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Liljeborg ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord og tæt på både skov og Roskilde centrum.

På Julemærkehjemmet Liljeborg tilbydes børnene et ophold med fokus på trivsel og udviklingsmuligheder. Hverdagen er fyldt med bevægelse, leg og motion, som giver børnene mulighed for at forbedre både deres fysiske form, psykiske velbefindende og sociale kompetencer.

Det skaber gode betingelser for børnenes trivsel i hverdagen, når de kommer hjem fra Julemærkehjemmet.

På Liljeborg tilbyder vi et omsorgsfuldt miljø med nærværende voksne, der møder børn og familier med et professionelt engagement.

Eleverne undervises i klasser med seks elever i hver. Det giver mulighed for fordybelse og fokus på det enkelte barn.

JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Alt for mange børn i Danmark mistrives. De føler sig forkerte og udenfor. Men ingen fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven. Når børn kommer på Julemærkehjem, får de hjælp til at finde deres styrker og opbygge deres selvværd, så de igen kan indgå i fællesskaber. Og de nye kompetencer og vaner følger med børnene hjem.

Hvordan får Julemærkefonden penge?
I mere end 100 år er Julemærkehjemmene blevet drevet med indtægter fra salg af Julemærker. Men sådan er det ikke mere, for i de senere år er Julemærkesalget faldet drastisk. Julemærkefonden skal samle 110 mio. ind til at drive Julemærkehjemmene, og ca. 10 mio. kr. kommer fra salg af Julemærker i dag. Julemærkehjemmene modtager et offentligt driftstilskud på kun 3,0 %, og derfor er vi helt afhængige af støtte fra privatpersoner, virksomheder og fonde. Et barns ophold koster 79.220 kr.

Takket være din indsats, kan vi fortsat hjælpe udsatte børn i Danmark med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd.

51.511 kr.
Indsamlet


7
Indsamlinger

89
Donationer